Kuglepennesamler


Jeg er seriøs samler af kuglepenne. Interessen for kuglepenne startede for 35 år siden. Her begyndte jeg at samle ganske almindelige reklamekuglepenne.
Samlingen voksede sig hurtig stor, og pladsen blev trang, da jeg boede i lejlighed. Jeg valgte derfor for et par år siden, kun at samle på enkelte kuglepennemodeller. Valget faldt på EKSESEN floatpenne.
Det er kuglepenne med olie/væske i, og når pennen vendes op/ned, er der et lille objekt der bevæger sig.
Mange kender helt sikkert de penne med damer, der smider tøjet, når pennen vendes.
Jeg har nu 13.500 forskellige float kuglepenne i min samling.
Alle er registreret i programmet Penntagon. Her er der 2 billeder samt tekst af hver pen. Ligeledes er der i programmet link til hvilken kasse pennen er lagt i.  Derved kan jeg meget hurtig, slå op på skærmen og se om det er pen jeg har.